Ud i rummet – med pap
Torsdag i Vinterferien inviterede Frederiksberg Bibliotek til kreativ leg med pap! Jeg havde samlet toiletruller og æggebakker sammen. Og søde naboer havde fornyligt opsat nyt Ikea-køkken – og Ikea betyder masse af friskt pap i ret ringe kvalitet. Og ringe kvalitet er godt, når små fingre skal klippe i det. Desuden havde biblioteket sørget for bunker af papkasser!
Med havde jeg et par tiefighters (ja – Starwars!), Saturn og en rumraket. Især Starwars var et hit blandt små fans af franchisen!
Der blev bygget raketter, rumskibe og rumstationer – og en enkel alien. Og endnu en gang blev jeg imponeret af den ihærdighed og kreativitet som deltagerne bidrog med – og det gælder både børn, forældre og bedsteforældre!
Æggebakker er et hit, da de hurtigt bidrager med en form som f.eks. en raketspids eller et landingsstel.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!