Pap på Frederiksberg Billedskole
4 uger henover januar og februar var afsat til Paptropolis – en by af pap på Frederiksberg Billedskole. Billedskolen drives af Musikskolen Frederiksberg Kommune under daglig ledelse af billedkunster Signe Heinesen.
I samarbejde tilrettelagde vi et fire ugers forløb med billedskolens 7 hold af skoleelever i alderen 7 til 14. Temaet var en fremtidsby bygget udelukkende af genbrugspap uden brug af maling. Materialerne blev fundet i pap containere og hos velvillige butikker som Jysk og Tiger. Og så en masse smeltelim og limpistoler! Og så var der ellers fuld gang i kreativiteten. Som inspiration viste jeg billeder af forskellige flotte, anderledes og skæve tårne fundet i alt fra Pisa til Shanghai. Derefter blev opgaven givet – tegn en skitse som skal ligge til grund for resten af forløbets pap-byggeri.
Og det var forrygende og inspirende at se den kreativitet, der blev lagt for dagen – og hvilket forskellighed i tilgangsvinklen! Nogen skistser blev fulgt med stor præcision – andre udviklede sig undervejs eller smeltede sammen med andre.
Forløbet afsluttedes med en udstilling af alle værker på Frederiks Bibliotek. Og hvilken udstilling! Det så fantastisk ud!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!